Prisen for praksis

Hverken PLO eller FAS rådgiver med hensyn til prisfastsættelsen af en praksis, bortset fra de formelle regler på området vedrørende maksimal goodwill m.v. Det er derimod relevant at spørge sig for hos kollegaer og andre, for at høre om de ved, hvilke praksis der for nyligt har været solgt, og til hvilken pris. Også de advokater der har speciale i praksishandler vil typisk kunne oplyse nærmere om de seneste praksishandler i anonymiseret form, hvilket kan give en vis vejledning.

I alle tilfælde er der selvsagt betydelige individuelle forhold, der kan begrunde en særlig prisfastsættelse, og gøre statistiske oplysninger mindre interessante, jf. nedenfor.

Generelle forhold for netop denne praksis

Særlige forhold for praksis kan generelt opfattes som særligt attraktive eller det modsatte.
Således kan en attraktiv beliggenhed i gode lokaler eller på en attraktiv adresse selvsagt begrunde en højere pris, ligesom en særlig attraktiv indretning stilmæssigt eller med hensyn til instrumentarium m.v. kan begrunde en højere pris. Tilsvarende kan disse forhold også begrunde en lavere pris, hvis praksis er beliggende et mindre attraktivt sted eller er lokalemæssigt misrøgtet.

Også udbud og efterspørgsel for den omhandlede praksistype spiller ind, idet det selvsagt vil begrunde en lavere pris for praksis, hvis der er tale om en praksis i et af de områder, hvor det er vanskeligt at sælge, fordi der ikke rigtig er interesserede købere, mens det kan begrunde en maksimumpris, at praksis er beliggende i et af de områder, hvor den ene køber efter den anden selv kontakter sælger for at overtale denne til at sælge.

Særligt ældre læger indenfor visse specialer i attraktive områder oplever at blive kontaktet jævnligt med tilbud om køb af deres praksis.

Subjektive forhold for sælger/køber

Også helt særlige forhold for den aktuelle sælger eller køber kan spille ind og begrunde en særlig værdiansættelse af praksis.
Hvis sælger således er et dødsbo, eller sælger er syg, kan sælger være presset tidsmæssigt og være nødt til at sælge til en given pris, i stedet for at vente til en mere rundhåndet køber dukker op.

Det er ikke sjældent set, at den sælgende læge føler så stort et ansvar over sit hidtidige personale og patienter, at sælger nøje overvejer den købende læges personlighed, for at se, om denne passer til personalet/patientgruppen.

Sælger kan også have et ønske om, at det hidtidige personale fortsætter og forlange en uopsigelighed for personalet, eller sælger kan have et ønske om selv at kunne fortsætte som vikar i praksis, hvilket selvsagt vil være en ulempe, hvis ikke køber er specielt interesseret heri.

Hvis sælger planlægger at slå sig ned i omegnen, og således ikke ønsker at påtage sig en konkurrenceklausul, må køber imødese fremtidig konkurrence fra sælger, hvilket selvsagt også bør begrunde en lavere købesum.

Også køber kan have subjektive forhold, der får indflydelse på prisen, idet køber f. eks. kan være i en økonomisk situation der gør, at det er muligt at betale en større købesum for en praksis, der opfattes som attraktiv, eller at det omvendt ikke er muligt at betale en større købesum, selv om køber gerne ville. Det kan også være helt subjektivt, hvad der gør en praksis attraktiv for køber. Et eksempel kan være, at køber har bopæl ganske tæt på praksis, eller at en køber af en almen praksis i forvejen driver en almen praksis tæt ved og kan se en fordel i at erhverve et ekstra ydernummer. Køber kan også have særlige sympatier/antipatier for patientgruppens sammensætning, der kan begrunde en højere eller lavere købesum for praksis.

Køber bør også om muligt analysere sælgers omsætning og regnskaber, for at se om køber kan forvente at fortsætte med et tilsvarende eller bedre overskud.

Hvis sælger har nogle ganske særlige interesser, der har betydet en særlig stor omsætning på disse felter, eller hvis sælger har haft en afregningspraksis, som køber ikke vil fortsætte, kan dette begrunde en mindre købesum fra netop denne køber.

Køber bør også overveje om inventar og instrumentarium i praksis svarer til købers ønsker og præferencer, eller om købers særlige ønsker begrunder en større nyinvestering, idet dette så bør begrunde en nedsættelse af købesummen. Dette vil ofte være tilfældet, hvor ældre læger ikke har foretaget nyinvestering i praksis gennem en periode, og hvor en ny yngre læge således må se i øjnene, at en fremtidig rentabel og moderne drift af praksis vil kræve en del nyindkøb til praksis og modernisering af denne.

Hvis køber ikke ønsker – eller ikke kan – fortsætte i samme lokaler, kan dette have en betydning for praksis, om end det ikke nødvendigvis bør betyde en mindre købesum. Hvis praksis skal flyttes fra nogle attraktive lokaler, er det selvfølgelig en ulempe, men hvis lokalerne ikke opfattes som attraktive, og hvis køber f. eks. skal indtræde i en væsentlig retableringsforpligtelse i et lejemål, kan det være mere attraktivt for køber slet ikke at overtage lokalerne, men straks at flytte praksis til andre og bedre lokaler.

Ovennævnte overvejelser bør kunne føre til, at køber og sælger får en idé om, hvad den samlede pris for praksis bør være, og denne pris bør så eventuelt justeres under hensyntagen til de overordnede rammer for fastsættelsen af købesummen, der er vedtaget i PLO og FAS.

Generelt kan det anbefales tidligt i forløbet at rette henvendelse til advokat eller revisor, og der få hjælp til prisfastsættelsen og eventuelt forhandling af denne.